Handler du online? Alt du skal vide om GDPR som privat forbruger
GDPR er sikkert et udtryk, som du ikke har kunnet undgå at høre i den seneste tid. Det er ikke mærkeligt, at du er stødt på begrebet, for det har været et ildvarmt emne i den offentlige debat, siden den nye reform blive indført at EU.
Nogle har sikkert sagt, at det er en god ting – andre har sagt, er der er problematiske aspekter ved det. Og det er da også noget, som kan ses på rigtig mange forskellige måder, alt efter øjnene der ser, og alt efter hvilken rolle, man selv spiller i forhold til reguleringerne.
Hvad er GDPR?
Men inden du selv kan deltage debatten og danne dig en forståelse af, hvad GDPR betyder for dig, er du nødt til først at have en basal forståelse for, hvad det egentlig er for et koncept. GDPR står for General Data Protection Regulation, og idéen med det er, at private mennesker bedre skal kunne beskytte deres personfølsomme oplysninger.
Det vil særligt sige, at virksomheder, organisationer og endda privatpersoner er blevet underlagt strengere reguleringer for, hvordan de må bruge oplysninger om personer i form af billeder, video eller generel information om denne person.
GDPR beskytter dig som forbruger
Selvom der nogle gange har været en generelt anspændt stemning omkring GDPR, så er reglerne faktisk skabt for at hjælpe os alle. De er en respons på den digitale tidsalder, hvor det er muligt for alle at dele alting og opstøve næsten alle informationer om alle.
Det er der fordele og ulemper ved, men desværre oplever flere og flere, at deres personlige oplysninger bliver misbrugt eller brugt imod deres vidende. For at skabe større sikkerhed omkring alle på digitale medier, platforme og lignende, har man i EU indført GDPR.
Er du vild med at handle online?
Det kan måske virke som et spørgsmål, der er lidt malplaceret i forhold til emnet i denne artikel. Men det er det ikke, for online handel af den ene eller den anden slags er faktisk et glimrende eksempel på et sted, hvor GDPR virkelig hjælper.
Når du som forbruger handler online, for eksempel i forbindelse med et event som Black Friday, så giver du en masse informationer og data til den udbyder, som du handler online hos. Det er for eksempel ting som kreditoplysninger, adresse og information om dit køb.
Dine oplysninger skal opbevares sikkert
Disse informationer slettes ikke, men bliver liggende hos udbyderen som oplagret data. Måske har udbyderen ikke tænkt sig at bruge dem til noget, men der hersker altid et potentiale for, at de kan bruge dem på den ene eller den anden måde.
Med de nye regler inden for GDPR forpligter en online forhandler, ligesom alle andre, der håndterer personfølsomme oplysninger, sig på at opbevare dine oplysninger sikkert. Det vil sige, at de ikke må være tilgængelige for andre, og at de skal have dit samtykke, før de overhovedet må indhente oplysningerne i første omgang. Det er en stor fordel for dig som privat forbruger, fordi risikoen for misbrug så bliver meget mindre.
Læs det med småt
Typisk er en af vilkårene for beskyttelsen og opbevaringen af personfølsomme oplysninger, at den person, som oplysningerne handler om, skal give sit samtykke til, at en online forhandler, virksomhed eller organisation må gøre netop dette.
Her bliver du tit præsenteret for en boks med en masse information, hvor du til sidst skal acceptere vilkårene. De fleste af os har her en tendens til med det samme at trykke accepter uden at læse. Men som online forbruger er du også forpligtet til at tage ansvar for din egen sikkerhed, og derfor bør og skal du altid læse det med småt.
Har GDPR konsekvenser for din online shopping?
Kort og godt kan man sige, at GDPR altså kun har gode konsekvenser for dig, der godt kan lide at shoppe online. Det er altid lidt kedeligt at læse om regler og vilkår, men til gengæld får du bedre sikkerhed og bedre vilkår som forbruger.
For der er faktisk ikke nogen negative konsekvenser. Du kunne måske frygte, at den øgede opmærksomhed på sikkerhed ville betyde, at virksomhederne skruede priserne i vejret eller ændrede deres leveringsbetingelser. GDPR og de online priser har intet med hinanden at gøre, så dette skal du slet ikke være bekymret for.
Fortæl venner om GDPR
Nu ved du en del mere om GDPR end du gjorde, inden du gik i gang med at læse denne artikel. Du ved for eksempel, at det udbredt negative billede omkring det er misvisende, i hvert fald for folk, der handler meget online.Derfor kan du med god samvittighed blande dig i debatten. For eksempel kan du oplyse dine venner, når samtalen falder på emnet. Så kan de også få at vide, at der ikke er noget at bekymre sig om.