Persondata og personoplysninger

GDPR og persondataforordningen drejer sig om beskyttelse af persondata. Men hvad er så persondata? Helt præcist defineret er det data eller oplysninger som kan føres tilbage til en bestemt person. Vi kommer til at se på konkrete eksempler herunder. Der findes dog også forskellige kategorier af persondata. Visse persondata karakteriseres som almindelige personoplysninger, mens andre falder under kategorien følsomme oplysninger eller persondata.

Konkrete eksempler på persondata

Persondata eller personoplysninger, når det gælder den nye persondataforordning og GDPR, kan kort beskrives som såkaldte personhenførbare data. Det vil sige data som kan ledes tilbage til en bestemt person. Anonymiserede data er altså eksempelvis ikke persondata.

Mange former for persondata er åbenlyse. Madrassnedkeren er en webshop, som sælger madrasser og senge. Når en kunde lægger en ordre bliver der samtidig oplyst en række persondata såsom navn, adresse, email, telefonnummer og eventuelt kortnummer på kreditkort. Det er ret åbenlyst at der her er tale om persondata, da de enkelte oplysninger naturligvis vedrører den konkrete person som har lagt ordren.

Der er dog også data, som virker langt mindre åbenlyse. Bonuskode er en dansk hjemmeside om spil på internettet. Når besøgende klikker sig rundt på hjemmesiden, så registreres den besøgendes adfærd, som hjemmesideejeren kan analysere og optimere siden. Til denne registrering benyttes en såkaldt IP-adresse, som er unik for personen der besøger hjemmesiden.

Almindelige mennesker har ikke adgang til at finde personer ud fra IP-adresser, men fordi en internetudbyder som YouSee kan matche IP-adressen med en konkret person, så betragtes IP-adressen også som persondata, da den er personhenførbar.

Almindelige personooplysninger og følsomme persondata

GDPR udstikker en lang række regler for, hvordan man må behandle persondata. Der skelnes dog mellem almindelige persondata og følsomme persondata. Almindelige personoplysninger er ting som navn, adresse, postnummer, telefonnummer og lignende.

Den anden type er er de personfølsomme personoplysninger. Det kan være oplysninger om en persons køn, seksualitet, religion, straffeattest og meget mere. Det er oplysninger som vurderes at være endnu mere privatfølsomme, og derfor gælder der særligt strenge regler for hånderingen.Som altid kan det være en god ide at orientere sig på hjemmesiden for Datatilsynet, hvor du altid kan finde de mest opdaterede regler og vejledninger. Hvis du er i tvivl, så er det her du skal søge dine oplysninger. Der findes såvel de konkrete paragraffer og regler samt ikke mindst vejledninger til, hvordan man helt konkret efterlever reglerne.