Outsourcing af din bogføring

Det er ikke en banebrydende nyhed, at man som selvstændig skal have mange hatte på. Når man springer ud som selvstændig eller iværksætter, er det bestemt ikke altid man har millioner i ryggen, store kompetente teams til de forskellige funktioner i virksomheden eller den nødvendige know-how omkring det at drive og væskte sin virksomhed. Langt det meste lærer man på rejsen ved blot at kaste sig ud i det og prøve sig frem. Dog finder man hurtigt ud af, hvilke opgaver og/eller funktioner, der giver mening for en selv at bruge tid og kræfter på, og hvad der giver mening at uddelegere.

Som selvstændig eller iværksætter skal man som sagt være i stand til at påtage sig alle mulige former for ansvarsområder, opgaver, funktioner og meget mere. Man skal i starten være regnskabschef, marketingansvarlig, indkøbschef, salgschef og meget mere. Det er hverken særlig produktivt eller effektivt for den enkelte iværksætter at skulle tage sig af alt i virksomheden selv. Derfor kan det give rigtig god mening for dig som iværksætter at hyre ekstern og fleksibel arbejdskraft til at varetage opgaver, der ikke er værdiskabende for virksomheden. Og særlig en funktion i virksomheden er ekstra tidskrævende og tung at varetage: regnskabsfunktionen og bogføringen.

Regnskaber og bogføring hos en professionel

Det er vigtigt at understrege, at regnskaberne og bogføringen i virksomheden er sindssygt vigtigt at have styr på. Men for mange mindre virksomheders vedkommende giver det bare ikke mening at varetage denne vigtige del af virksomheden selv. Mange iværksættere har måske hverken kompetencerne eller lysten til at skulle stå for denne vigtige men dog tidskrævende forpligtelse.

Hvis du står i en situation lige nu, hvor du er alt for involveret i din virksomheds regnskabsfunktion, og du måske endda sidder og bogfører små bilag i flere timer om ugen, så vil det altså give rigtig god mening for dig at overveje at hente kompetent assistance udefra. Man kan finde dygtige og lokale partnere til bogføring i København, til en meget fair pris. Og det leder os så ind på det næste, du skal være opmærksom på: prisen.

Outsourcing af bogføring kan spare dig penge

Når man snakker om at hyre ekstern arbejdskraft, kan man godt tænke, at det er alt for dyrt og en unødvendig omkostning. Men, det er ikke så ligetil at gøre op. Når du skal kigge på om det kunne være profitabelt for din virksomhed at hente ekstern arbejdskraft til for eksempel bogføring, skal du tænker over to faktorer: prisen for den tid du selv bruger på opgaven nu, og den potentielt tabte omsætning ved ikke at kunne bruge tid på mere værdiskabende aktiviteter som salg og forretningsudvikling. Ved at hyre en bogholder eller anden form for regnskabshjælp udefra, får du frigivet en stor mængde tid, som du kan bruge på mere værdiskabende aktivitet for din virksomhed.

Det vil altså sige, at ikke nok med at du sparer din tid ved at outsource opgaverne, du får også mere tid til rådighed til at skabe vækst for virksomheden. Når man tænker over disse to faktorer, kan det hurtigt give et klart svar på, om det er omkostningen værd at hente hjælp til bogføringen udefra. I langt de fleste tilfælde vil svaret være, at det godt kan betale sig. Og hvis du vælger en lokal bogholder i København, er det klart, at du kan blive holdt ajour på udviklingen og fremgangen ved fysiske møder væsentligt oftere. På den måde kan du stadig holde styr på, hvad der sker selvom du egentlig har sluppet tøjlerne.

Outsourcing som dette kan være ekstremt svært, men det er også nøglen til at komme ud af den operationelle drift af virksomheden og kunne fokusere på de strategiske aspekter i stedet for.