Sådan stopper vi for fremtidig smittespredning på arbejdspladsen

Med genåbningen af Danmark er vi fysisk vendt tilbage til arbejdspladsen, vi holder flere møder face to face igen, mundbindene er droppet og det er den sociale distancering også. Vi er atter sammen med vores kollega otte timer om dagen og vi sidder tæt sammen i storrumskontorerne, ligesom vi gjorde før pandemien ændrede vores liv og måde at arbejde på. Selvom størstedelen af landets befolkning snart er vaccinerede mod Covid-19, er frygten for mutationer stadig reel og vira og influenza vil før eller siden ramme igen. Under nedlukningen lærte danskerne, hvad de skulle gøre, for at undgå at blive smittet. Men hvad bør danske arbejdspladser gøre nu for at forebygge fremtidig smittespredning?

Bliv hjemme hvis du føler dig sløj eller syg

Først og fremmest bør det nu være en selvfølgelighed, at man bliver hjemme, hvis man føler sig sløj. Alt for ofte går vi på arbejde, selvom vi føler os skidt tilpas, fordi vi har en misforstået idé om, at man skal være rigtig syg, før man kan tillade sig at blive hjemme.

Er man rigtig syg, skal man tage en sygedag og pleje sig selv. Føler man sig småsløj har pandemien lært os, at vi sagtens kan arbejde hjemmefra, og det bør man således gøre, indtil man føler sig frisk igen. Der er absolut ingen grund til at møde sløj op på arbejdspladsen, for dermed at smitte sine kollegaer og risikere at starte en bølge af sygemeldinger. I stedet for at starte en smittekæde så vær den, der bryder den, ved at blive hjemme indtil du er helt rask.

Afskærmning af kontoret er alfa omega

Det er vores tids kontormode at klynge medarbejdere sammen i storrumskontorer. Når vi sidder mange mennesker tæt sammen, kan vira og bakterier hurtigt og nemt sprede sig. Derfor bør alle åbne kontorlandskaber som minimum sørge for afskærmning af kontorer. Et host eller nys kan sprede sig mange meter, hvis ikke der er noget, der stopper det, og er således en hyppig smitteårsag, særligt steder, hvor mennesker sidder tæt sammen, som i storrumskontorer. Har man derimod sørget for afskærmning kontor, er der helt naturligt en skærm eller væg, der stopper bakterier fra at flyve gennem luften og ramme kollegaen over for. Lyddæmpende vægge og -skærme kan således fungere som en to-i-én løsning, som både dæmper for larm og snak omkring den enkelte medarbejder, men som også fungerer som afskærmning af den enkelte persons kontorplads.

Husk de gode råd: Bliv ved at vaske hænder og bliv ved at bruge håndsprit

Vi er hurtige til at glemme de gode råd, i takt med at restriktionerne hæves. Selvom Coronaen er under kontrol, bør alle stadig huske de gode vaner, så smitte af andre bakterier (såsom influenzabakterier) minimeres. Vi ved, at vi til efteråret og vinteren bliver ramt af forkølelse og influenza og vi ved, det vil koste mange sygedage. Vi kan alle være med til at dæmpe risikoen og bryde smittekæden, ved at huske de gode råd, vi har levet efter under pandemien: Vask hænder hyppigt, brug håndsprit jævnligt, og overvej om det er nødvendigt at give hånd til alle. Selvom det endnu kan virke komisk, er det nogle gange bedre at hilse med albuen.

Vi skal stadig nyse ned i ærmet og bruger vi et lommetørklæde, så husk at vask hænder bagefter.

Det er ikke kun en fordel for dig selv at bryde smittekæden, du undgår også at være den, der smitter dine kollegaer.  

Kort sagt, hvad du behøver at gøre, er:

Ved at afskærme kontorer med eksempelvis flot designede lyddæmpende vægge, (så det også æstetisk er til at holde ud at være i) samt at tænke os lidt ekstra om, når vi er på arbejde; bruge håndsprit og vaske hænder ofte, så har vi allerede gjort enormt meget for at forhindre nye vira og bakterier i at sprede sig og vi har gode chancer for at komme igennem efteråret og vinteren uden så mange sygeperioder, som normalt.